Afskedens ø

Skumringens hav ligger stille i et gulligt lys. Over horisonten glider en lille båd langt bort. Nær ved en skikkelse med stav, og en hest. De er i det samme hav, men står hver for sig. Så nær hinanden er de allerede blevet hver sit ø-lys. Det er afskedens lys, som lader én se på det, der rejser, og lader det, der bliver, holde ud. Menneske og hest bliver til sidst hver sin afskedens ø. Men mellem øerne er der også en vandvej. At stå hver for sig og se på samme båd. Det er denne aftens sidste følgeskab.