Oksen og den gamle mand

Den gamle mand støtter sig til staven, og oksen ser på ham. Hele livet pløjede de jorden sammen. Om foråret gik de sammen i marken, om sommeren holdt de sammen heden ud, og om vinteren hvilede de under det samme tagudhæng. Ord har de aldrig delt. Oksen kan ikke tale, og den gamle mand var en mand af få ord. Når oksens skridt blev langsomme, hvilede den gamle mand først, og når den gamle mands ryg bøjedes, standsede oksen først. Sådan gik de et helt levned side om side. Nu er de begge gamle. Marken er blevet mindre, skridtene langsommere. Men at se på hinanden er som i de unge år. Og det er nok.