Koen og kalven

Han vendte hjem i en krop på niogfyrre år og blev atter barn. Han vendte ikke hjem til hjemstavnen, men til sin mors favn. Marken, hvor moderen arbejdede. Stedet, hvor kalven fulgte sin mor. Lyset fra en varm eftermiddag, hvor barnet kredsede om dem. Senere vil dette lys tørre mere. Moderen vil gå bort, marken vil stå tom, og barnet vil blive en gammel mand. Det samme lys vil synke ned i ensomhedens farve. Men endnu ikke. Endnu er moderen i marken, og han kan klynge sig til hendes side. Endnu.