Kysten og ponyen

Ponyen græsser, og barnet rører ved jorden. Jo nærmere to er hinanden, desto færre bliver ordene. Den, der længe har været ved ens side, ved, at den anden er dér, selv uden at de ser på hinanden. En almindelig middag uden store hændelser. En tid, hvor man er ved hinandens side uden at blive kaldt, og sammen uden at se. Denne stilhed er Jejus hverdag. Lykken kommer ofte med dette ansigt. Et ansigt, hvor intet sker.