Artwork text
Den store hest løfter hovedet, og den lille sænker det.
Den ene ser mod det fjerne, den anden søger ved sine fødder.
Løften og sænken. At se og at leve.
De to står på samme sted.
Med kroppene tæt sammen.
Det blå og det abrikosfarvede stryges blødt af vinden.
Snart vil denne farve synke ned i det tørre græs’ farve, og varmen vil blive
til ensomhed.
Dengang havde også han to holdninger.
Som ponyen løftede han på den ene side hovedet og så mod den verden,
der skulle komme,
og på den anden side sænkede han hovedet og begravede næsen i den
barske jord under sine fødder.
I en farve, der endnu ikke var tørret, stod de to lænet mod hinanden.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.