At fortsætte, som det er

Den gamle mands skridt er tunge. Alene var han sunket sammen. Men Jeju-ponyen går foran og vender sig om. Kom nu, kalder den på ham, mens den fjerner sig. Staven støtter hans hånd. Rejs dig, træd til én gang endnu, siger den og står fast i jorden for ham. En lille båd på havet. Herhen, viser den retningen og følger horisonten. Følg med, siger den og lægger vejen først. Den gamle mand troede, han gik alene. Men det gjorde han ikke. Hesten kalder, staven rejser ham op, og båden baner vejen. Hele landskabet var ved at føre ham med sig. Også ved den, der tror, at han holder ud alene, følges noget sådan med ham.