Træet, der rækker mod himlen

Et enkelt træ rejser sig på skrå
og strækker til sidst sin krop opad.
Det er bøjet af vinden,
og samtidig er det en bevægelse mod himlen.
Alt på jorden er lavt.
Mennesket, hesten og huset holder vinden ud og bliver lavere.
Men træet alene bliver lavere
og vender sig alligevel til sidst opad.
Det fortsætter bøjet.
Kan det ikke gå lige,
går det alligevel
med bøjet krop.
Det er livets holdning:
selv i vinden ikke at glemme det, der er over én.
Også i brystet på den, der er blevet bøjet,
findes en sådan
gren.