Artwork text
Hele billedfladen
er et hav i farven af tørt græs.
Langt ude til venstre
en lille båd.
Yderst på det sorte næs til højre
står en skikkelse.
Båden er lille,
og mennesket er lille.
Mellem dem
ligger havet uden ende.
Men havet
er ikke et vand, der skiller de to.
Det hjerte, der ser efter den, der er rejst,
og det hjerte, der ikke glemmer, hvor det skal hjem,
mødes på det brede vand.
Jejus hav
er et hav, der gør afstanden større,
og et hav, der til sidst lader dem se på hinanden.
Ikke at kunne nå hinanden,
men at være i det samme hav.
Det er den måde,
dette hav forbinder på.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.