Hallasan

Hele billedfladen er gul. Øverst svæver solen som en rund ring, og nedenunder ligger bjergrygge oven i hinanden i nogle få sorte streger. Det er Hallasan. Han malede hverken toppenes højde eller dalenes dybde i detaljer. Selvom bjerget ikke er malet fuldt ud, står det helt. Neden for bakken ligger et stråtækt hus lavt mod jorden, omgivet af et stengærde. Foran det en hest og et menneske med bøjet ryg. Hesten sænker hovedet, mennesket bøjer ryggen, og huset gør sig endnu lavere for at tage imod vinden. De lave bliver ved hinandens side og bøjer sig hver på sin måde. Kun bjerget bøjer sig ikke. Det var der for tusind år siden og er der stadig i dag. De bøjede lever støttet til dets store tavshed.

Han forklarede ikke Jeju. Han trak blot en streg, hvor vinden var gået forbi. Selv uden et detaljeret menneske kan man se de dage, det har holdt ud. Her er landskabet ikke baggrund bag mennesket. Det er den holdning, det har levet med.