In memoriam

Under den gule himmel bliver et stråtækt hus, et træ, en hest og et menneske på samme sted.
Huset er lavt. Jejus vind rammer det høje, så huset lægger sig lavt mod jorden. Det hersker ikke, men finder ly.
Mennesket med den bøjede ryg bliver længe inden for stengærdet. Gærdet standser ikke vinden. Det lader vinden passere gennem sprækkerne, og derfor styrter det ikke sammen.
Heller ikke mennesket i billedet optager stedet. Det bliver en del af det.
At bo er ikke et sted for livet, men en holdning, hvormed man holder verden ud.
Læst sådan viser titlen sig igen. At blive med samme holdning på det sted, hvor den bortgangne opholdt sig. Måske er det at mindes.