Artwork text
Hele billedfladen har farven af tørt græs.
I midten står et enkelt træ. Alle grene hælder til én side og røber den
usynlige vinds retning.
På skråningen nedenfor er der en hest og en sammenbøjet skikkelse.
De er nær hinanden, men taler ikke sammen. Alligevel er tavsheden ikke
tom.
Langt ude, under horisonten, glider en lille båd forbi, og en fugl flyver lavt.
Himmel og hav hviler stille i det samme lys.
Watsuji så ikke Fūdo som en omverden uden for mennesket, men som
den måde, mennesket finder sig selv på.
Det, dette billede viser, er ikke anderledes.
Menneske og hest møder den samme vind, bliver på det samme sted og
bøjer sig sammen.
De forklarer ikke hinanden. De holder blot ud sammen og står sammen
inden for det samme Fūdo.
En samtale føres ikke kun med munden.
At møde den samme vind sammen, at gå gennem den samme tavshed
sammen — også det er samtale.
Selv uden ord er det samtale.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.