Broderøerne

Billedfladen ligger lang og vandret.
Alt er i en blegnet jordfarve.
En enkelt horisontlinje
deler stille verden.
Til venstre en stor klippe,
langt til højre endnu en.
Folk kaldte de to klipper
brødre.
Brødre, som ikke kan komme nær,
ikke kan tage hinanden i hånden,
men hele livet ser på hinanden
med fødderne i samme vand.
Kald ikke dette en baggrund.
Klippen træder ikke tilbage.
Den er kommet før mennesket
og står foran øjnene.
Ikke baggrund.
Vilkår.
I denne farve,
i denne vind,
foran denne klippe
bliver mennesket først menneske.
Verden er der først,
og foran den
lærer mennesket sig selv at kende.
Af de to klipper lærer man
at stå i samme hav,
selv om man ikke kan nå hinanden.