Ritual for havguden

Den bøjede krop vender sig mod himmel og hav,
men øjnene søger igen og igen den fjerne båd.

Bønnen går til guden.
Hjertet går til båden.
Inde i ét menneske deler det sig mod to steder.
Den lille båd er sagen for den, der krydser grænsen.
Denne klippe er stedet,
hvor man beder for hans sikre færd.
Alt, der kan bedes om, er der bedt om.
Alligevel finder hjertet ikke ro,
og selv efter bønnen
kan øjnene ikke vende hjem fra havet.
Mellem det endeløse hav og det ensomme land
binder én bøn den, der er rejst,
sammen med den, der blev tilbage.
Det ældste,
et menneske kunne gøre for et andet,
var at folde hænderne sådan.