Båden, der sejler bort

Havet ligger langt borte
i en bleg farve af tørt græs.
Over horisonten drager en lille båd bort
i det synkende lys.
Linjen tegner huset og slipper ud i den tomme luft,
følger græsset og løsnes ud mod havet.
Det er en linje, der ikke spærrer formen inde.
Som man ikke holder den bortdragende båd tilbage,
holder linjen heller ikke tingene tilbage.
At male
er ikke at holde fast,
men stille at lade det, der skal forsvinde,
gå bort.

At lade gå
og alligevel se efter til det sidste.
Også dét er at male.