Ieodo

I stedet for fiskeren, som tyfonen tog, vendte den tomme båd alene hjem.
Båden sagde ikke et ord. Kragen græd i dens sted.
Hen over det kolde hav bredte én sort gråd sig langt.
Mellem drøm og frygt, mellem liv og død, lå Ieodo.
Bølgerne strøg tavst hen over de tilbageblevnes sorg.
Den tomme båd huskede dem, der ikke kom hjem.
Og Ieodo huskede de navne, der aldrig blev kaldt.