Artwork text
Foran den vaklende horisont
brænder hele billedfladen gult.
Jord og himmel
vakler i ét lys.
Øverst er der en tynd linje.
Det er horisonten.
Under den linje
flyder en båd som en prik.
Længere nede
bølger sorte penselstrøg som vind,
og ved siden af dem krummer et stråtækt hus sig sammen.
En skikkelse står der også, lille.
Han er ikke stor.
Huset er lille, og båden er fjern.
Men de små ting
udgør billedets midte.
Mennesket står altid et sted.
Under fødderne er jorden,
over hovedet er himlen,
og bag ryggen blæser vinden.
Foran den vaklende horisont
svæver han ikke.
Han står foran en verden, der slingrer,
og bliver stående på jorden til det sidste.
Han malede den holdning, hvormed mennesket står over for verden.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.