Tropisk sol

Midt i den gule billedflade står en høj fyr. På skråningen ved siden af skimtes en hest. Langt ude på horisonten flyder en lille båd. Nogen kaldte denne gule farve lokal. Fordi han malede Jeju, kaldte de den hjemstavnskunst. Men farven er mere end en enkelt egns fortrolige kulør. En farve bleget af solen og længe tørret af vinden. Ikke nymalet, men længe levet. Sådan er håndryggen på den, der har arbejdet i marken hele sommeren, og dørtrinnet tæret af havvinden. Det er en lille øs gule farve, men det, der brænder i den, er ikke lokalfarve, men udholdt tid. Før Byun Shi-jis gule er landskabets farve, er den en farve, livet har slidt sig til. Derfor husker enhver foran den farve den tid, de selv har holdt ud. Selv den, der ikke kender Jeju, bliver stående længe foran denne gule farve.