Den gamle fyr og den gamle mand

Båden er ved at blive en prik. Snart vil den ikke kunne ses. Det gamle fyrretræ ser på havet sammen med ham. Alligevel går den gamle mand ikke ind i huset. Som om båden ville forsvinde i det øjeblik, han vendte sig om. Som om den stadig ville være derude, så længe han ser på den. Som om det gamle fyrretræ føler det samme, trækker det ikke grenene, der rækker mod havet, til sig. Det gamle træ og det gamle menneske ved, at blikket er det sidste bånd, der holder båden.