Artwork text
Han malede et landskab,
men det hang ikke sammen.
Så satte han et menneske ind.
Ikke stort.
Uden navn.
Blot som en prik.
Det var for at holde billedet sammen.
Uden ansigt.
En skikkelse med bøjet hoved.
En gammel mand med stav.
Landskabet var herre,
og mennesket var pynt.
Men noget mærkeligt skete.
Den lille skikkelse
begyndte at beherske hele billedfladen.
Med mindre end en hundrededel af fladen
førte den an over alt det andet.
Én prik.
Jo mindre den prik blev,
desto dybere blev ensomheden.
Folk sagde,
at den skikkelse lignede et selvportræt.
Han sagde ikke nej.
Med den ene sætning
blev alting klart.
Den navnløse skikkelse
var enhver
og til sidst
maleren selv.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.