Fordybelse

Han ser hverken havet eller solen eller hesten ved sin side. Han er dybt inde i den verden, han holder i sine hænder. Hvor stor verden end er, behøver han kun én plet jord under træet. Ingen kalder på ham, og derfor kan han blive der helt. Hesten gør sit, båden gør sit, og solen gør sit. De rører ikke ved hinanden og forstyrrer derfor ikke hinanden. Freden var det lys, der stille lægger sig på en plet jord, hvor ingen er — efter at man har fjernet sig, tømt sig og trukket sig tilbage. Selv når solen hælder, rejser han sig ikke. Som om verden gerne må glemme ham. Det glemte sted var for ham det lyseste sted.