Sanbang-bjerget

Sanbangsan er rund, og den gamle mands ryg er bøjet, fordi de har holdt ud længe.
Det samme gælder hestens sænkede hals, det lavtliggende stråtækte hus og stengærdet, hvor stenene støtter hinanden.
Den tid, hver har holdt ud på sit sted og på sin måde, samler sig og bliver til deres form.
Formen opstår i takt med det udholdte.
Form er ikke et ydre udseende. Den er den måde, et væsen har levet længe på, mens det tog imod den verden, der blæste mod det.
Form er sporet af udholdt tid.
Derfor bør man blive stille et øjeblik foran det bøjede, slidte og afrundede. Det tog et helt liv at skabe den form.