Artwork text
Solen står på himlen,
men verden er ikke lys.
De to til venstre
sidder lænet mod hinanden,
og hesten bliver tavst ved deres side.
I midten løfter én
begge arme mod himlen.
Det er ikke en jubelbevægelse.
Det er bevægelsen hos en, der selv i en mørk historie
ikke vil slippe håbet.
Kragen flyver forbi,
og vinden standser ikke.
Men mennesket
tager ikke armene ned.
Til det sidste.
Håb er måske
ikke at tro på lyse dage,
men selv på mørke dage
at løfte hænderne mod himlen.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.