Det sidste værk

Han gik om bord i båden.
Han går til Ieodo.
Mod den side, hvorfra man ikke vender hjem.
Alt det, han hele livet havde malet,
tog han bort, ét efter ét.
Han tog vinden bort,
tog bølgerne bort,
tog selv signaturen bort.
For han, der skulle skrive navnet,
var allerede ikke længere dér.
På den plads, hvor alt var taget bort,
lod han kun én hest blive.
Med utydelig linje,
med en krop, hvis form er ved at løsne sig,
rejser hesten ikke.
Mens dens ejer
går mod Ieodo,
bliver den på denne jord
og ser efter ham
fra enden af den tørre græsmark.
Men hesten
græder ikke.
De, der længe har gået sammen,
ved det, selv når afstanden vokser.
At dette ikke er en afsked,
men en vej, han blot går først.
Eksilet er endt,
selv velsignelsen er lagt ned,
og han går til Ieodo.

Uden signatur.
Han efterlader blot én hest
på denne jord.