I vinden

Den sorte klippe ligger langstrakt.
Til venstre en lille båd,

til højre en fugl.
På skrå lader den sig bære af vinden.
Nedenunder en hest,
og mod dens hals læner en skikkelse sig.
Hesten viger ikke.
Den tager stille
imod vægten.
Hesten, mennesket og fuglen — alle hælder.
Denne overensstemmelse er ikke tilfældig.
Dette er vindens signatur.
Under en vind, der blæser i én retning,
giver stort og småt sin krop hen til den samme side.
At hælde til samme side
betyder at opleve
det samme sammen.
At holde ud er ikke kun at stå imod.
Det er at hælde sammen,
for ikke at knække.
At hælde sammen
holder længere
end at stå rank alene.