Stormstødet

Vinden har fejet hen over markerne.
Det stråtækte hus er sunket sammen til den ene side,
og stengærdet har mistet sin form.
Langt ude, under horisonten,
står en gammel mand og en hest lænet mod hinanden.
Huset kunne ikke beskytte mennesket,
men menneske og hest
passer endnu på hinanden.
Det er huset, der er styrtet sammen,
ikke deres nærhed.
Selv når det sted, man skulle hjem til, er styrtet sammen,
begynder livet igen,
hvis der er et væsen tilbage ved ens side.