Det gamle træ

Hele fladen hviler i et blåt lys.
En sjælden farve.
I midten rejser et træ sig,
med en tyk stamme.
Træet

sender med den ene hånd den rejsende bort
og holder med den anden fast i den, der blev efterladt.
Træet kan ikke rejse
og ser derfor alle afskeder.
Utallige gange har det sendt bort,
utallige gange taget i sin favn.
At følge det, der rejser, på vej
og at rumme den sorg, der bliver —
det er det, dette træ
har gjort hele sit liv.
Den tykke stamme
er de års tykkelse.