Måneklar nat

Månen løftede begge arme
og dækkede sine øjne.
Den kunne ikke bære at se.
Nedenunder
krydser en lille båd det sorte vand.
Et tørt træ strækker hånden ud.
Månen lyser til sidst
natten op
med øjnene dækket.
At dække øjnene
er ikke at vende ryggen til.
Den har set så længe,
at den ikke længere kan bære synet.
Selv om man ikke ser,
forsvinder sorgen ikke.
Alligevel forlod månen
ikke den nat.