Efterår ved Aeryeon-pavillonen

Ved dammen står en pavillon. Træer i efterårets farver bærer grønt og gult og rødt på én gang. Tegltaget hviler i dyb skygge, og dammens vand tager alle disse lys imod, vendt om. Der er mange farver i billedet. Der er rødt, der er grønt, der er gult. Den unge maler kendte pragten, og han kunne male den. Men senere lægger han disse mange farver fra sig, én efter én. Hvad bliver tilbage, når pragten er lagt bort? Svaret spejler sig endnu ikke i dammens vand.

Men dette billede siger: Kun den, der kan give afkald, ejede noget at give afkald på. Langt senere vender svaret tilbage i én farve: det tørre græs’ farve.