Oprørt hav, våd himmel

Havet rejser sig.
Foran en lille båds skæbne ser himlen ned
med gråd holdt tilbage.
Mennesket i huset krummer sig,
fordi det ikke tør se.
Hesten på næsset kan ikke tage øjnene fra den drivende båd.
Verdens største ting kan intet stille op
over for det ene mindste væsen,
og holder vejret.
Med sin kraft kunne havet sluge båden.
Men med hjertet kan det ikke gøre den ene båd noget.
Derfor græder himlen.
Foran ét lille væsen kan hverken hav, himmel eller jord
gøre noget.
Foran vinden standser hele verden
et øjeblik sit åndedræt.
I hvert hjerte
findes en båd,
man ikke kan tage øjnene fra.