Artwork text
Vinden har bøjet et helt træ.
Grene og blade er drevet til én side.
Markens græs lægger sig som hvide striber.
Ikke ét strå går imod.
Alle til den samme side.
En hest og en gammel mand
står tæt ind mod hinanden.
Et stråtækt hus gør sig lavt inden for stengærdet.
At lægge sig ned er ikke at tabe.
Det er en måde at give sin krop til vinden.
Græsset lægger sig, og træet bøjes.
Den gamle mand bliver ved hestens side
og holder til det sidste fødderne mod jorden.
Når vinden lægger sig, rejser græsset sig igen.
At holde ud er ikke aldrig at falde,
men at efterlade i jorden
kraften til at rejse sig igen.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.