Storm

Himlen er sort, og vinden er hård.
Træet hælder,
det stråtækte hus gør sig lavt.
Mennesket holder om hestens hals,
og hesten bærer menneskets vægt.
Hvem der holder hvem oppe,
kan man ikke vide.
Er det hånden, der holder fast, som er støtten,
eller halsen, der tager imod?
De to står i stormen
som én krop.
At holde ud er ikke at blive stærk alene,
men at låne hinandens krop,
netop så meget at man ikke styrter.
Når stormen er forbi,
forstår de,
at de holdt
hinanden stående.