Landsby ved havet

Solen står over havet, og en lille båd passerer horisonten. På næsset til højre ligger et stråtækt hus lavt mod jorden og holder sin plads sammen med stengærdet. Nede ved vandet står en skikkelse med en fiskestang. Båden går langt ud, huset bliver på jorden, og mennesket står imellem dem og ser ud over havet. Landsbyen ved havet betyder ikke kun det sted, hvor husene samles. Den båd, der rejser, og det hus, der bliver, det liv, man henter i havet, og det liv, der venter på jorden — et sted, hvor de hænger sammen inden for det samme Fūdo. Nogen går ud på havet, og nogen vogter stedet, man vender hjem til. Mellem de to lever landsbyen sin dag.