Artwork text
Det blå hav
er de unge dages hav.
Men det hav, der længe har holdt ud,
blegner gult.
Tørret af solen,
slidt af vinden,
rummende selv menneskets sorg
bliver havet til sidst
denne farve.
En farve, der længe har taget gråd imod
og til sidst er tørret.
Havet vakler,
og haenyeo-kvinden krummer sig sammen.
De to er ikke adskilte.
Havet
er haenyeo-kvindens tårer.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.