Artwork text
Det brede hav rejser sig i det tørre græs’ farve.
Midt i havet er den sorte klippe hulet rund,
og i dens midte sidder to mennesker krummet mod hinanden.
De skjuler hovedet ved hinandens skuldre og samler sig småt som én krop.
En lille ø, to små mennesker.
Men på dette snævre sted kan man mærke hele verdens vægt.
Vinden er stor, og havet er bredt.
Mennesket er lille.
Derfor rykker de tættere sammen.
At holde ud er måske ikke at besejre en vældig verden,
men at læne sin krop mod en anden,
netop så meget at man ikke falder.
Key context
Byun Shi-Ji var en koreansk moderne og samtidsmaler, der malede Jejus Fūdo ikke som baggrund, men som en betingelse for eksistensen. Ensomhed, venten, vind og farven af tørt græs danner en glokal koreansk modernisme, forankret i stedet og åben mod verden.