Blikket

På klippen står en hest og ser mod aftenhimlen. Ved horisontens ende drager en lille båd bort med minderne om bord. Afsked begynder altid sådan, ved at noget fjerner sig, og længslen bliver endnu klarere i et hjørne af brystet. Hesten ser stille på. Ikke på båden, men på hvert øjeblik, vi delte. Så længe blikket når dem, er de tider endnu ikke rejst.